15.06.2021 08:16

Lørdag var der topopgør i U15-Ligaen, da rækkens førerhold tog imod førsteforfølgerne fra Odense, og med en stærk indsats gav vi Brøndby IF deres første nederlag i sæsonen, da vi besejrede dem 4-3.

U15-Ligaen
Lørdag d. 12. juni kl. 15.00, Brøndby Stadion
Brøndby IF – OB 3-4 (1-1)
0-1 Magnus Hvitfeldt Andersen (13.)
1-1 Adam Claridge Jensen (36.)
1-2 Niclas Vestby (53.)
1-3 Max Albæk (60.)
2-3 Frederik Rosengård Engqvist (64.)
3-3 Jonathan Nanaosei Agyekum (67.)
3-4 Niclas Vestby (74.)

Kommentar fra U15-cheftræner Niklas Vincentz:
- Vi møder i weekenden tabellens klare tophold, der efter 23 kampe endnu ikke havde tabt i turneringen, så der ventede en rigtig god kamp på en svær udebane. 

- Kampen blev spillet med høj intensitet, og det var vigtigt for os at finde balancen mellem at turde spille og kontrollere kampen, mens vi også skulle matche den intensitet, som Brøndby kan spille i. Vi lykkedes til dels med vores tanker inden kampen, laver et fint mål til 1-0, og herfra har vi egentlig fint styr på kampen, indtil vi sløser i opbygningsspillet og forære hjemmeholdet et nemt udligningsmål.

- Vi fortsætter de samme gode takter i anden halvleg, og vi bragte os fortjent foran 3-1. Derfra blev kampen for meget på Brøndbys præmisser, og inden vi havde set os om, havde hjemmeholdet udlignet. Kampen blev de sidste 15 minutter spillet med høj intensitet og ganske lidt flow. Begge hold jagtede de tre point og heldigvis for os, var vi skarpest, da muligheden bød sig. 

- Vi vinder på en rigtig svær udebane mod et godt Brøndbyhold, hvilket vi er både glade og stolte over. Den kommende periode bliver afgørende for vores placering i tabellen, og selvom det bliver svært at hente Brøndby på førstepladsen, så betyder det rigtig meget for os at bevare vores andenplads. 

OB:
Janus Land, Tobias Slotsager, Tobias Lund Jensen (William Christian Martin, 74.), Magnus Andersen (Malte Hedegaard, 80.), Valdemar Grymer (Noah Hovgaard Lassen, 70.), Nikolaj Juul-Sandberg, Niclas Vestby, Lucas Hansen, Sebastian Zografos, Max Albæk, Andreas Tomaselli.
Bænken: Malte Hedegaard, Noah Hovgaard Lassen, William Christian Martin.

Næste kamp:
Onsdag d. 16. juni kl. 18.45, OB – AC Horsens, Ådalen