IMG_7927

26.02.2023 15:51

OB havde gode kort på hånden, da de i lørdagens kølige kamp mødte FCK på udebane. Dog blev et uafgjort resultat i ordinær spilletid, forvandlet til et nederlag på straffespark.

U15-Ligaen
Lørdag d. 25. februar 2023, kl. 12.00, Kunst, KB, P. Bangs Vej

FCK - OB 2-2 (1-1) - (12-11 str.)
1-0 Abdul Lamin Daramy (5.)
1-1 Hjalte Boe (13.)
2-1 William Agerlin Nørløv (43.)
2-2 Valdemar Bolander Hansen (81.)

Gule kort:

FCK: Sylvester Engelhardt Hildebrandt (84.)
OB:
Kevin Kofi Bakke Møller (70.), Yehya Abou-Lebde (82.)


Kampens forløb:
U15-holdet skulle en tur til det københavnske, hvor FCK ventede i en spændende intens topkamp, da OB lå á point med københavnerne på andenpladsen.

Med en kold vind på KB’s baner, var der dømt kølig lørdagsbold, der i første halvleg blev en afgørende faktor for især OB.

Efter blot 4 minutters spil kom OB bagud på mål af Abdul Lamin Daramy, der fik nettet til at blafre bag OB-målmand, Tobias Elnegaard og til en føring på 1-0 til hjemmeholdet.

Heldigvis lod de fynske spillere sig ikke gå ned med flaget over FCK-føringen. Dette rettede Hjalte Boe op på efter 12 minutter, hvor han flot fik udlignet til 1-1.

Anden halvleg startede skidt for OB, da de få minutter efter halvlegens begyndelse, så en William Agerlin Nørlev sparke bolden i mål til 2-1 til FCK.

OB pressede på gennem hele halvlegen, hvor begge hold havde godt med chancer. Presset fra striberne betalte sig, og kort før slutfløjtet, udlignede Valdemar Bolander Hansen på hovedstød til 2-2. Dermed skulle kampen afgøres på straffesparkskonkurrence.

Desværre var det flotte comeback fra de fynske striber ikke nok til at vinde kampen, da straffesparkskonkurrencen endte 12-11 til FCK.

Kommentar fra cheftræner, Thomas Skou:

- Specielt vores uafklarethed i kampens indledende fase, er jeg utilfreds med. Men vores måde at komme igen på i to omgange, er virkelig flot af spillerne.

OB’s holdopstilling:
Tobias Elnegaard – Noah Damsø, Lucas Bryde Bolvinkel, Sebastian Mørk, Viktor Bender Larsen, Kevin Kofi Bakke, Yehya Abou-Lebde, Valdemar Bolander Hansen, Hjalte Boe – Magne Hansen, Malik Jensen

Bænken:
Hubert Jørgensen, Salem Strasevic, Emil Knoldsborg-Jensen, Christian France Ponce

Næste kamp: OB-AGF, lørdag den 14. marts 2023, kl. 12.30 i Ådalen