10.05.2021 08:46

Det var en vanskelig kamp for U15-drengene, som først i slutningen af kampen fik sparket sejrsmålet i kassen mod et flok hårdt kæmpende sønderjyder.

U15-Ligaen, 17. runde
Lørdag 8. maj kl. 15.00, Ådalen
OB – SønderjyskE 2-1 (1-1)
1-0 Tobias Lund Jensen (4.)
1-1 Noah Musaefendic (45.)
2-1 Elvar Örn Petersen (76.)

Kommentar fra Niklas Vincentz:
Det er klart, at når vi vinder kampen 2–1 på et mål tre minutter før tid, så skal vi være glade for de tre point. Vi rammer ikke det niveau, vi forventer af os selv. Der var for mange tekniske fejl, relationerne sad desværre ikke i skabet, og sidst men ikke mindst, så spillede vi ikke med den energi, vi burde spille med.

Ros til SønderjyskE for den energi og mod til at tage initiativet i kampen. Kampen blev mere urolig, og den bølgede mere frem og tilbage, end vi havde forudset. Alligevel står jeg tilbage med følelsen af, at det var det rigtige hold, der vandt. Vi producerer flere chancer end Sønderjyske og har også mulighederne for at udbygge vores 1-0 føring, så kampen aldrig bliver spændende.

Næste uge venter der en topkamp ude mod FCK, og det ser vi frem til.

OB:
Janus Holm Land – Tobias Slotsager, Tobias Lund Jensen, Magnus Andersen, Nikolaj Juul-Sandberg, Lucas Hansen, Max Albæk Andersen, Sebastian Zografos, Andreas Tomaselli, Jeppe Runge, Magne Clement
Bænken: Malte Hedegaard, William Kjersgaard Johansen, Elvar Örn Petersen

Næste kamp:
Lørdag 15. maj kl. 14.00, FCK – OB, København