IMG_7927

19.05.2022 08:23

Tirsdag aften fik vi besøg af Vejle BK, da der var U15-opgør i Ådalen, og her blev det til en sikker 4-0 sejr til vores unge striber.

U15-ligaen
Tirsdag den 17. maj kl. 18.30, Ådalen
OB – Vejle BK 4-0 (0-0)
1-0 Tristan Panduro (66.)
2-0 Noah Lassen (70.)
3-0 Malik Jensen (72.)
4-0 Mads Abrahamsen (85.)

Gule kort:
OB: Richard Emil Helveg
Vejle BK: Oscar Tran

Kampens forløb:
Tirsdag aften kl. 18.30 tog vi imod Vejle BK i Ådalen, og her blev det til en sikker 4-0 sejr til vores unge striber.

Den indledende del af første halvleg var domineret af OB. Her stod Vejle meget dybt på banen, hvilket gjorde, at vi dominerede bolden, men havde svært ved at spille os til de store chancer. I sidste halvdel af første halvleg kom Vejle mere ind i spillet, og sad mere bolden, dog uden at de blev reelt farlige.

Fra anden halvlegs start så kampen også meget lige ud, men efter 66 minutter fik Tristan Panduro hamret bolden ind over stregen efter et hjørnespark. Og det var netop en scoring, der skulle til, for at give spillerne en masse ny energi; derefter blev det igen en OB domineret kamp, hvor vi sad på det meste spil og alle chancerne.

Efter 70 minutter var det Noah Lassen, der flot fik krøllet bolden op i det lange hjørne udenfor keeperens rækkevidde. Kun to minutter senere kom striberne igen på måltavlen, da Malik Jensen, efter først at have haft en fod med i opspillet, efterfølgende kommer først på et indlæg fra højre og dermed gøre det til 3-0.

Til slut var det Mads Abrahamsen, der scorede på straffespark, som selv han fik fremtvunget. Det blev dermed til en sikker sejr og tre point på kontoen til de unge striber.

Kommentar fra cheftræner, Thomas Skou Juul Jensen:
Det var en rigtig fin afslutning på en hård kamp, hvor der kun havde været en kort restitutions periode siden kampen lørdag mod Silkeborg.

OB:
Janus Land, Richard Emil Helveg, Mikkel Juul Jørgensen, Hjalte Boe (Tobias Hansen, 55.), Noah Lassen (Marius Riis, 66.), William Martin, Mads Abrahamsen, Victor Vestby, Valdemar Bolander Hansen, Vitus Friis, Tristan Panduro (Malik Jensen, 65.)

Bænken:
Malik Jensen, Marcus Eskildsen, Tobias Hansen, Marius Riis

Næste kamp:
OB – FC København, lørdag den 28. maj, kl. 13.00, Ådalen