U15 tabte intens kamp mod FCM
Nyt fra U15

U15 tabte intens kamp mod FCM

23 nov 2018

OB tabte onsdag med 4-3 til FC Midtjylland i en træningskamp med masser af intensitet.

U15 Drenge Turneringskamp
Onsdag den 21. november, Ådalen
OB - FCM 3-4 (1-2)
25. min. 0-1 FCM
28. min. 0-2 FCM
34. min. 1-2 Gustav Vinter (assist Leonardo Han)
36. min. 1-3 FCM
38. min. 2-3 Gustav Vinter (assist Viktor Hansen)
42. min. 2-4 FCM
64. min. 3-4 Tobias Jensen (assist Victor Birkholm)

Truppen:
Frederik Tao, Frederik Mahler, Kasper Nyegaard, Viktor Hansen, Victor Birkholm, Elias Hansborg, Valdemar Astrup, Tobias Jensen, Gustav Vinter, Max Ejdum, Magne Clement, Oliver Roche, Karl-Emil Callesen, Marcus Alstrup, Kristoffer Jørgensen, Leonardo Han, Emil Jessen

Kampens forløb:
En nervøs start fra begge hold gav hurtigt muligheder i begge ender af banen i løbet af kampens første minut. Herefter overlod FCM initiativet til striberne, men kvaliteten i spillet var ikke høj nok, til at boldbesiddelsen kunne omsættes til en scoring.

I stedet gav det FCM gode forudsætninger for at køre på omstillinger, og da der resterede ti minutter af første halvleg lavede de to hurtige kasser, der blev skabt efter flot presspil. Det gjorde det svært for OB, men i sidste minut inden pausen fik Gustav Vinter sendt bolden i kassen, og bragt spændingen tilbage i kampen.

Anden halvleg begyndte med et væld af personlige fejl, som gjorde, at der allerede tre minutter inde i anden halvleg var scoret yderlige to scoringer – en til hver.

Det varselsskud var dog ikke nok for striberne, der fortsat ikke formåede at lukke af for FCM, og fire minutter efter Gustav Vinters reducering til 3-2 scorede gæsterne igen, så de var foran 4-2. Dermed var det en stor mundfuld, der ventede for striberne, og det var også for stor en udfordring, selvom Tobias Augustinus-Jensen med fem minutter tilbage reducerede til slutresultatet 4-3.

Kommentar fra Ulrik Bredegaard:
Det er superfede kampe, vi spiller mod FCM, hvor momentum kan skifte på få øjeblikke. Personlige fejl bliver straffet hårdt, og alle drengene vil vinde så meget, at det pres der opstår i kampene, ofte ligner noget af det, der også kommer på sigt for spillerne, når de bliver ældre. Derfor er det virkelig i de kampe, vi måler, hvordan det går med vores udvikling både individuelt og som hold.

I onsdagens kamp brugte vi hele truppen, plus vi fik matchet et par af vores talentfulde U14-spillere, og selvom vi har haft et hårdt program de sidste uger så var der ingen, der ikke investerede alt, hvad de havde at give. At vi så ikke var helt ligeså stærke i vores udtryk, sammenhæng mellem kæderne og skarphed i felterne som vi var, da vi slog dem tidligere på efteråret. Det er noget, vi må på træningsbanen og arbejde videre med, hvilket vi glæder os til.

Næste kamp:
Søndag 25. november kl. 13.00, OB – AaB, Kunstgræsbanen hos Middelfart G & BK

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik