U15 holdfoto

29.06.2019 12:19

Efter en intens kamp tabte U15-drengene pokalfinalen, men kan dog se tilbage på en flot sæson.

U15, DBU Fyn pokalfinale
Lørdag d. 29. juni, kl. 10.00, Nyborg
Sanderum – OB 2-1 (1-1)
0-1 Oliver Roche (24.)
1-1 Hjalte Jacobsen (31.)
2-1 Tobias Egtved (40.)

Kampens forløb:
Vi startede meget fint og havde egentligt kontrol over kampen. Det var derfor helt fortjent, at vi kom foran ved Oliver Roche, som var skarpest, da det gjaldt.

Men vi må også bare indrømme, at vi mødte en modstander, som arbejdede benhårdt for sagen og havde de små marginaler med sig. Jo længere tid, der gik, slappede vi desværre også lidt for meget af. På den måde blev vi vores egen værste fjende, og der var lidt personlige fejl, som kom til at koste.

Selv om vi kom bagud havde vi bolden meget, men det kneb med at kreere de helt store chancer. Vi havde en del standardsituationer, hvor vi burde have scoret, men vi var aldrig helt farlige. Til sidst lagde vi et tryk for at komme op og udligne, men Sanderum red stormen af og kunne nappe pokalen.

U15-holdet har dog haft en meget flot sæson og blev for nyligt Jysk/Fynske mestre.

Kommentar fra U15-træner Ulrik Bredegaard:
- Vi skal have respekt for Sanderum, som har mange dygtige spillere. Vi har haft en lang sæson, og vores spillere så trætte ud til sidst, men det skal ikke tage noget fra vores modstandere, så stort tillykke til dem. Der er heller ikke noget galt med, at vores spillere kan gå på ferie med bevidstheden om, at man altid kan blive bedre. Jeg vil sige tak for en god sæson og vil glæde mig til at følge drengene.

OB’s holdopstilling:
Magnus Nielsen – Frederik Tao, Viktor Hansen, Hjalte Gaarde Nielsen, Leonardo Han, Marius Uhd, Gustav Vinter, Kristoffer Jørgensen, Max Ejdum, Oliver Roche, Emil Jessen

Bænken: Oskar Ejersted Kristensen, Valdemar Astrup, Tobias Augustinus-Jensen