05.10.2021 07:33

U15-drengene tabte i weekenden en tæt kamp på udebane mod FC Nordsjælland med 2-1.

U15-Ligaen
Lørdag d. 2. oktober kl. 13.00, Farum
FC Nordsjælland - OB 2-1 (0-0)
1-0 FCN (46.)
2-0 FCN (58.)
2-1 Richard Emil Helveg (73.)

Kommentar fra cheftræner Niklas Vincentz:
Vi led en hård skæbne i weekendens kamp. Vi spillede ikke en perfekt kamp, og det er heller ikke sådan, at det var fuldstændig vanvittigt, at FCN vandt kampen. Vi præsterede dog på nogle parametre rigtig fornuftigt og har stor andel af kampen.

I en kamp uden de store chancer er det udfaldsgivende, at hjemmeholdet udviste større kynisme, da chancerne bød sig, hvor vi kæmpede hårdt for at skabe flere chancer og manglede omhyggelighed i de afgørende aktioner i gennembrudsspillet. Nogle gange trækker man det længste strå i kampe, som man godt kunne have tabt point i, og andre gange er det omvendt.

Havde vi taget point med hjem fra Farum, så tror jeg heller ikke folk havde tænkt, det var så uretfærdigt. Det gjorde vi ikke, og vi er allerede godt i gang med diverse evalueringer, som altid, og så har vi en længere periode uden turneringskampe, hvorfor vi nu i endnu højere grad har mulighed for at få tanket fornyet energi til den sidste del af efterårsturneringen. 

Næste kamp: 
Lørdag d. 23. oktober kl. 15.00, Brøndby IF - OB, Brøndby