IMG_2223

04.09.2019 08:51

U15-drengenes indsats var ikke god nok set over alle 80 minutter, da de lørdag tabte med 2-4 til FCK.

U15-Ligaen
Lørdag 31. august, kl. 15.00, Ådalen
OB – FCK 2-4 (1-3)
1-0 Malthe Lorentzen (12.)
1-1 Ukendt (19.)
1-2 Ukendt (26.)
1-3 Ukendt (38.)
2-3 Markus Jensen (straffe) (40.)
2-4 Ukendt (68.)

Kampens forløb:
Lørdag spillede U15-drengene sæsonens anden kamp, da FCK var på besøg i Ådalen. Det startede ud med lav intensitet og to mandskaber der forsøgte at bygge spillet op, men ikke havde kvaliteten til det.

I de første 20 minutters tid stod der OB på det, og Malthe Lorentzen bragte fortjent striberne foran med 1-0. Herefter overtog FCK initiativet, og der var ikke nogen, der kunne sige noget til, at det var FCK, der førte efter de første 40 minutter.

Anden halvleg blev en mere rodet affære, og Striberne havde flere chancer for at udligne til 3-3. Det lykkedes dog ikke, og med et lille kvarter var det i stedet FCK, der fik gjort det til 2-4. Københavnerne havde i slutfasen også chancen for at lave yderligere et par mål, men det skete ikke.

Kommentar fra cheftræneren:
Vi må erkende, vi ikke er der, hvor vi håbede. Det gælder både individuelt og som hold. De ting vi arbejder på, bliver gradvist forbedret, men vi er fortsat ikke nået ret langt.

Den største udfordring er balancen mellem at spille med høj intensitet og spille med større omtanke. Vi skal på sigt kunne magte begge dele og omstille os hurtigere. Lige nu er det enten eller.

Vi går ikke i panik over to nederlag, særligt fordi vi arbejder godt med tingene i hverdagene. Men når det er sagt, så har vores præstationer i de to turneringskampe ikke været acceptable, og det skal vi have ændret hurtigst muligt.

OB’s holdopstilling:
Rasmus Lehrmann – Law Salomonsen (Jakob Grubbe), Andreas Tomaselli (Hjalte Hemmingsen), Albert Kotsis, Marcus McCoy – Malthe Lorentzen (Magnus Andersen, u14), Samuel Juel, Magne Clement, Valdemar Grymer – Markus Jensen, Jeppe Runge

Næste kamp:
Lørdag 7. september, kl. 12.00, FCM – OB, Ikast