22.11.2021 09:25

Lørdag vandt U15-drengene med 2-1 over Lyngby Boldklub i en kamp, hvor den ene stribede scoring var flottere end den anden.

U15-Ligaen
Lørdag d. 20. november kl. 15.00, Ådalen
OB-Lyngby 2-1 (2-1)
0-1 Ian Josue Perez Perez (2.)
1-1 Hjalte Boe Rasmussen (27.)
2-1 Mads Riis Abrahamsen (39.)

Kommentar fra Niklas Vincentz:
- Det blev ikke den kamp, vi havde forudset og håbet på. Desværre var vores præstation ikke god nok. Vi manglede så meget på tilstedeværelse, kommunikation og overordnet set haltede vi konsekvent 1-2 sekunder efter i både tanke og handling. Det er dybt skuffende, at vi ikke spillede med større parathed i de enkelte aktioner, og vores udtryk var ikke som ønsket.

Jeg aner ikke hvordan det kan ske, og det må jeg og mit team analysere på. Det var en offday, og forhåbentligt bare en offday, og ikke fordi vi er selvfede, for det har ingen af os tid til at være hvis vi skal opnå vores mål.
Til trods for præstationen, så laver vi to flotte mål, og uanset præstation så er det altid dejligt med tre point - også på dage hvor vi ikke rammer niveauet.
Vi ser frem til efterårets sidste kamp næste lørdag mod Esbjerg.

OB’s holdopstilling:
Marcus Eskildsen, Richard Emil Helveg, Vitus Friis, Hjalte Boe Rasmussen, Valdemar Bolander (Frederik Byrrisen, 18.), Noah Lassen, William Martin, Mads Riis Abrahamsen, Gustav Wulff (Viktor Bender, 61.), Victor Vestby, Sebastian Zografos (Bertram Nygaard-Johansen, 61.), Mads Riis Abrahamsen (Gustav Wulff, 75.)
Bænken: Bertram Nygaard-Johansen, Viktor Bender, Frederik Byrrisen

Næste kamp: Lørdag d. 27. november 2021 kl. 12.30, OB-Esbjerg fB, Ådalen