BB221207CS133

09.12.2022 14:07

De Skandinaviske Mesterskaber er godt i gang, og indtil videre har det budt på en forrygende stribet start.

I onsdags satte U17-drengene kurs mod Sverige, hvor de i løbet af ugen deltager ved de Skandinaviske Mesterskaber, og efter to gruppekampe ser det lovende ud for de unge striber.

I første kamp mødte vi Hammarby IF i en sen aftenkamp, men selvom en lang bustur lå forud for denne kamp, kunne det ikke ses på det stribede spil, og derfor endte det også med at blive en målrig sejr på 4-1, hvor Anton Jensen, Tobias Slotsager, Magnus Andersen og William Martin stod for de stribede mål.

Dagen efter var det FK Haugesund, som bød op til dans, men igen leverede striberne en flot præstation, og vi kunne derfor gå på hviledag med endnu en 4-1-sejr, hvor Mads Abrahamsen, Anton Jensen, Julius Berthel Askou og Lasse Andersen kom på måltavlen.

Lørdag kl. 17.00 venter F. C. København i den sidste gruppespilskamp inden placeringskampene søndag. Vinder drengene over københavnerne, er vi direkte i finalen mod enten FC Midtjylland eller IFK Göteborg.