IMG_0312

06.04.2023 06:34

Kampen var i den ordinære spilletid præget af ligeværdig fodbold, så slaget måtte afgøres i straffesparkskonkurrence, hvor striberne vandt.

U17-Ligaen, Runde 18

Lørdag den 5. april kl. 15.00, Ådalen

OB - AaB (1-1) (7-6 efter straffesparkskonkurrence)
1-0: Valdemar Bolander Hansen (45.)
1-1: Bertram Peter Skovgaard (47.)


Advarsler:
AaB: Nicolai Schmidt (45.), Emil Nymann (64.), Nóel Atli Arnórsson (67.) 

Kampens dommer:
Sebastian Tornhøj Nielsen


Kampens forløb:

U17-drengene kunne i rundens kamp gå på kunstgræsbanen i Ådalen, hvor modstanderne fra Aalborg ventede. Vi kom bedst fra start med mest boldbesiddelse og overtag på spillet, dog uden at komme til nogen reelle chancer.

Dette var opskriften på nærmest hele halvlegen, dog indtil lige inden pausefløjt, da vi fik tildelt et frispark ved kanten af feltet. William Christian Martin var mand for at tage dette spark, og på trods af en AaB-mur bestående af syv spillere samt en mand på langs på græsset, formåede William Christian Martin alligevel at sparke under muren og ind til Valdemar Bolander Hansen som sikkert kunne sparke bolden i kassen.

Stillingen ved pausen var dermed 1-0 til OB.

Anden Halvleg skulle knap fløjtes i gang, før AaB kunne sparke bolden i mål og dermed desværre skabe udligning på måltavlen til 1-1.

Resten af kampen spillede begge hold meget ligeværdigt, da de spillede hinanden fint op. Kampen indeholdt en del duelspil, dog uden nogen af holdene kunne finde frem til de store chancer.

Kampen skulle dermed afgøres i straffesparkskonkurrence for at finde den endelige vinder.

Det blev OB med mål af William Christian Martin, Max Albæk Andersen, Nikolaj Juul-Sandberg, Richard Emil Helveg og Valdemar Bolander Hansen, mens Janus Land kunne prale med tre redninger.

Kommentar fra U17-cheftræner Niklas Vincentz:

- Det var en dårlig U17-kamp. Tempoet var lavt, spillet var dårligt, og vi får ikke sat ret meget sammen. Så vi kommer aldrig op på det niveau, vi forventer af os selv i dag. Derfor ender vi med at tabe point i en kamp, vi ikke skulle have tabt point i. Det var en chancefattig kamp, og begge hold laver et tilfældigt mål, og derfor så ender den 1-1, sagde Niklas Vincentz.

OB’s startopstilling:

Janus Land, Vitus Friis (Lasse Embring Andersen, 79.), Mikkel Juul Jørgensen, Valdemar Bolander Hansen, Lucas Hansen (Richard Emil Helveg, 73.), Nikolaj Juul-Sandberg, Max Albæk Andersen, William Christian Martin, Anton Møller Hartmann Jensen (Hjalte Boe, 79.), Elvar Örn Guðmundsson Petersen, Bertram Nygaard-Johansen

Bænken:
Hjalte Boe, Lasse Embring Andersen, Marius Riis Rasmussen, Richard Emil Helveg, Marcus Eskildsen, Victor Vestby

Næste kamp:

Lørdag den 15. april kl. 15.00 mod Vejle, VB Parken.