02.03.2020 13:15

U17-drengene fik en perfekt start på forårssæsonen, da de på udebane vandt med hele 6-0 over AaB.

U17-Ligaen
Lørdag 29. februar, kl. 15.15, Aalborg
AaB - OB  0-6 (0-3)
0-1 Luca Kjerrumgaard (5.)
0-2 Oliver Roche (19.)
0-3 Gustav Vinter (36.)
0-4 Tobias Augustinus-Jensen (70.)
0-5 Tobias Augustinus-Jensen (76.)
0-6 Luca Kjerrumgaard (90.)

Kampens forløb:
U17-drengene indledte lørdag forårssæsonen på udebane mod AaB. Aalborg er historisk set et vanskeligt sted at spille, men det var ikke noget, Striberne lod sig påvirke af.

Allerede fra første fløjt stod der OB på begivenhederne. Boldomgangen var god, presset var godt, og allerede efter fem minutters spil havde Luca Kjerrumgaard bragt OB på sejrskurs.

OB-drengene så sig aldrig tilbage, og de dominerede kampen på alle spillets facetter. De kom i løbet af første halvleg også foran med både 2-0 og 3-0, mens der var chancer til en endnu større føring.

I anden halvleg bed AaB lidt mere fra sig, men OB-drengene lavede igen tre flotte scoringer, så de vandt med hele 6-0 i Aalborg.

Kommentar fra cheftræneren:
Stats fra det første halvår af sæsonen viste, at vi skabte mange chancer, men lavede for få mål. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i den grad fik udbytte af vores chancer. Det betyder meget for os at komme godt i gang med anden halvdel af sæsonen, og at vi kunne se, at det, vi har arbejdet på henover vinteren, har gjort en forskel.

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup - Jakob Okkels, Frederik Lebæk, Oliver Hansen, Jakob Gaarde (Valdemar Astrup, 74.) - Noah Christensen (Tobias Jensen, 57.), Johan Blirup (Max Ejdum, 45.), Gustav Vinter, Jakob Breum - Oliver Roche, Luca Kjerrumgaard
Bænken: Magnus Nielsen, Valdemar Astrup, Max Ejdum, Tobias Augustinus-Jensen

Næste kamp:
Lørdag d. 7. marts, kl. 15.15, FCK - OB, København