15.10.2019 09:31

En stærk U17-præstation sikrede drengene den tredje sejr i træk, da Striberne på udebane vandt med 3-1 over sidste sæsons mestre fra FC Nordsjælland.

U17-Ligaen
Lørdag 12. oktober, kl. 13.00, Farum
FCN – OB 1-3 (1-1)
0-1 Andreas Bredahl (15.)
1-1 Luca Kjerruggard (22.)
1-2 Jakob Breum (55.)
1-3 Valdemar Kwasniak (straffespark) (65.)

Kampens forløb:
U17-drengene skulle lørdag følge op på to fornemme sejre over Brøndby og SønderjyskE, som var kommet i hus på baggrund af stærke præstationer. Denne omgang var det FC Nordsjælland, der ventede hjemme på Right To Dream Park.

Her var det hjemmeholdet – og sidste sæsons U17-mestre, der kom bedst fra start, og efter et kvarter bragte sig foran ved Andreas Bredahl.

Det var som om, det mål satte noget i gang hos OB-spillerne, Striberne kom i hvert fald op i et højere gear efter den scoring. Presset blev mere fremadrettet, og kvaliteten på bolden var langt bedre. Det så man efter 22 minutter, da Luca Kjerrumgaard og Jakob Breum spillede bandespil med hinanden. Til sidst sendte Breum den hen til Kjerrumgaard i straffesparksfeltet, OB-angriberen snørrede sin modstander, inden han sikkert sparkede bolden i nettet til 1-1.

Resten af første halvleg var en jævnbyrdig affære, men chancerne der var, de var stribede.

OB fortsatte de gode takter, og selvom det i spillet med bolden var jævnbyrdigt, så var det fortsat OB, der virkede farligst. Derfor var der heller ikke nogen, der kunne sige noget til, at Jakob Breum efter 55 minutters spil sendte et frispark i nettet. Ti minutter efter fulgte Valdemar Kwasniak trop, da han sendte et straffespark i kassen til 3-1, som blev kampens slutresultat.

Kommentar fra cheftræneren:
Vi er utrolig glade for vores indsats i kampen, som var en rigtig holdpræstation. Drengene arbejdede sammen, og de arbejdede hårdt. FCN er altid svære at spille i mod og derfor er vi selvfølgelig positive over sejren, som er den tredje på stribe. Nu skal vi fortsætte arbejdet på træningsbanen og så ser vi frem til EfB-kampen i Ådalen lørdag eftermiddag.

OB’s holdopstilling:
Marcus Alstrup – Johan Verner, Frederik Lebæk, Oliver Hansen, Jakob Okkels – Jakob Breum (Adam Mahdi, 90.), Magnus Saaby, Gustav Vinter, Isak Jensen (Max Ejdum, 85.) – Valdemar Kwasniak, Luca Kjerrumggaard, (Oliver Roche, 75.)
Bænken: Oliver Roche, Max Ejdum, Adam Mahdi, Magnus Nielsen.

Næste kamp:
Lørdag d. 19. oktober, kl. 15.00, OB – EfB, Ådalen