_MG_9262

13.11.2022 11:17

Årets sidste kamp i U19-ligaen bød på både lækkert sammenspil, vellykkede afleveringer, clean sheet og hattrick af Gustav Vinter.

U19-Ligaen, Runde 13

Lørdag den 12. november kl. 12.30, Ådalen

 

OB - AC Horsens 3-0 (1-0)
1-0: Gustav Vinter (35.)
2-0: Gustav Vinter (48.)
3-0: Gustav Vinter (52.)


Advarsler:
OB: Ingen

AC Horsens: Luca Ørsted Thorstensen (36.), Oliver Roche (42.), Selius Gindeberg (90.)

 

Kampens dommer: Michael Jensen


Kampens forløb:

Lørdag var U19-drengene mødt ind til årets sidste kamp, og denne gang var modstanderne fra AC Horsens. Drengene havde en masse at give af, og dette kunne hurtigt ses på banen. Tidligt i kampen udnyttede Jakob Jessen et hjørnespark fra Tobias Augustinus-Jensen, hvor Jakob Jessen skød bolden op mod højre krog af målet, men Horsens’ målmand formåede at hoppe højt nok til, at det ikke kunne blive en tidlig føring til os.

Efter en halv times spilletid fik OB tildelt et frispark lige udenfor feltet, hvilket Tobias Augustinus-Jensen stod for at tage. Han bragede bolden igennem muren af Horsens-spillere, dog var deres målmand skarp og greb bolden.

Efter en håndfuld angreb lykkedes det endelig Gustav Vinter at finde plads, og han fik sparket bolden forbi målmanden og ind i nettet, og dermed bragte han OB foran 1-0.

Anden halvleg startede, hvor første sluttede. Spillerne var kun lige gået på banen igen, før Gustav Vinter endnu en gang fik skrevet sit navn på måltavlen efter en sikker inderside på bolden mod mål.

To mål var ikke nok for Gustav Vinter, da han blot fire minutter senere scorede hattrick efter lidt hurtigt spil foran mål, og så en sikker bold i nettet til stillingen 3-0.

Ambitionen om at holde nullet på måltavlen så ud til at mislykkedes, da dommeren fløjtede til straffespark i modsatte ende. OB-keeperen Mads Eriksen havde op til dette fløjt stået en fremragende kamp med gentagende redninger, og dette skulle heldigvis vise sig at fortsætte, da han også clearede straffesparket uden problemer.

OB kunne dermed gå til sæsonpause efter en vellykket kamp med en sejr på 3-0.

Kommentar fra U19-cheftræner Ivan Poulsen:
- Jeg synes, vi vinder fortjent 3-0 over Horsens med et hårdtarbejdende mandskab. Vi går til pause med 1-0 og får rettet nogle ting til og er fast besluttet på, at vi skal holde nullet, men samtidig også være tålmodige og arbejde os videre ind i kampen, og se om vi ikke kan få lavet det til 2- eller 3-0. Så det er vi sindssygt glade for, og så er det flot af Gustav Vinter med et hattrick i dag. Virkelig god performance, og clean sheet og tre mål i den anden ende, så vi er glade og tilfredse med kampen, sagde Ivan Poulsen efter kampen.

 

OB’s startopstilling:
Mads Krogsøe Eriksen – Marcus McCoy (Noah Gangia, 56.), Tobias Slotsager, Samuel Walseth Juel (Oliver Jakob Hansen, 19.), Law Salomonsen Tam Khuu – Jakob Jessen, Max Isaac Ejdum – Tobias Augustinus-Jensen, Gustav Vinter (Mikkel Frank Øberg, 77.), Elias Hansborg-Sørensen (Valdemar Grymer, 77.) – Mohamed Kefing Kante (Albert Kotsis, 77.)

Bænken:
Janus Land, Valdemar Grymer, Mikkel Frank Øberg, Noah Gangia, Oliver Jakob Hansen, Albert Kotsis

Næste kamp:
Lørdag den 18. februar kl. 11.45 mod Esbjerg, Esbjerg Kunstgræsbane