IMG_5339

07.05.2021 13:40

Lørdag middag skulle vores U19-drenge have tørnet sammen med SønderjyskE, men den kamp er nu flyttet til tirsdag den 11. maj.

Lørdag skulle vores U15-, U17- og U19-mandskaber i aktion mod SønderjyskEs ditto. En positiv coronatest hos et stabsmedlem fra sønderjydernes førsteholdstrup gør dog, at kampen i U19-Ligaen nu er flyttet. Smittetilfældet gør nemlig, at sønderjyderne muligvis skal trække nogle U19-spillere op i førsteholdstruppen, når de søndag møder Vejle i 3F Superligaen. 

Derfor er vi gået med til at flytte lørdagens U19-kamp, så den nu skal spilles tirsdag den 11. maj klokken 18.00 i Ådalen.

U15- og U17-drengene skal fortsat i kamp lørdag. U17-drengene spiller klokken 12.30, mens U15-drengene spiller mod SønderjyskE klokken 15.00.