U19 i Holland: Marginalerne var ikke på vores side
Akademi

U19 i Holland: Marginalerne var ikke på vores side

12 jun 2019

Resultatmæssigt gik det ikke helt efter planen, men spillerne gjorde det glimrende i Karel Stegemann Toernooi i Holland.

Vores U19-hold deltog henover pinsen i den 35. udgave af Karel Stegeman Toernooi i den hollandske by Ruurlo. 

Holdet sluttede på en syvendeplads, hvor de små marginaler blev afgørende for, at det ikke blev til en placering i top fire. I den sidste puljekamp skulle vi vinde, men VRS Academy udlignede til 1-1 to minutter inde i overtiden på kampens sidste spark, hvor deres kant bankede bolden op i det lange hjørne fra 25 meter. 

Vi stillede med turneringens yngste trup, da vi havde valgt at bruge turneringen som en slags forberedelse for den kommende U19-sæson, så flere af holdene var væsentligt ældre end os. Det skal man lige huske på, når man tager slutplaceringen i betragtning.

Vi spillede nogle rigtig gode kampe med masser af intensitet. Vi fik set mange spillere an, både af årgang 2002 og 2003, og de gjorde alle en super figur ifølge træner Kim Engstrøm.

Derfor er vi meget fortrøstningsfulde inden den kommende sæson, hvor vi går efter at blande os i toppen af U19-ligaen. 


Resultater fra puljen

OB - Halmstads BK 1-0

OB - Slovan Bratislava 0-0

OB - Ruurlo 3-0

OB - De Graafschap 1-2

OB - VRS Academy 1-1


Placeringskampe

OB - KV Mechelen 0-1

OB - BK Halmstads BK 0-0 (4-2 efter straffe)

Torsdag slutter vi sæsonen af med fynsk pokalfinale mod vores gode samarbejdsklub Dalum IF.

Kampens spilles på Home Park i Tarup kl. 19.00.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik