_MG_9158

07.05.2023 07:21

Til trods for to skud på overliggeren kom bolden aldrig i kassen for vores U19-drenge, der dermed led det første nederlag efter syv kampe i træk som ubesejrede.

U19-Ligaen
Lørdag den 6. maj 2022 kl. 12.30, Ådalen

OB – Brøndby IF 0-2 (0-1)

0-1 Eskild Munk Dall (38.)
0-2 Noah Nartey (80.)

Advarsler:

OB: Théo Hansen (36.), Nikolaj Juul-Sandberg (56.), Jakob Jessen (59.)
Brøndby IF: Waldemar Bjergfelt (85.)

Kampens forløb:

Vores U19-drenge skulle fortsætte den gode stime som ubesejret i syv kampe i træk, og lørdagens modstander var fra den københavnske vestegn.

Brøndby IF var gæsterne, og de startede kampen rigtig stærkt med en masse energi og stor boldbesiddelse. Det blev ikke til de store chancer, men striberne kunne ikke helt komme ud af presset. Det var dog os, som havde første halvlegs to bedste muligheder; først efter en flot omstilling hvor Max Ejdum sprintede fra modstanderne med bolden og derefter fandt Markus Jensen på kanten af feltet, som desværre måtte se sit følte spark afvist af overliggeren.

10 minutter efter var striberne igen tæt på. Denne gang efter et frispark som Julius Berthel fik headet på tværs, og efter lidt småspil endte bolden igen udenfor feltet for fødderne af Markus Jensen. Desværre måtte han endnu en gang se sin afslutning afvist af gæsternes overligger.

I den første halvlegs sidste minutter kom gæsterne pludseligt på måltavlen, så spillerne måtte gå til pause ved stillingen 0-1.

Gennem hele anden halvleg kæmpede de unge striber for udligningen, men den kom desværre ikke. Tværtimod kunne Brøndby i de døende minutter udbygge føringen, og så de endte med at vinde kampen med 0-2. 

Kommentar fra U19-assistenttræner, Andreas Bech:

- Brøndby IF kom klart bedst ud til dagens kamp og sidder også mest på spillet i første halvleg, men vi er ærgerlige over ikke at udnytte de gode muligheder, vi har. Så er det selvfølgelig også surt, at de vigtige kendelser ikke lige gik vores vej i to afgørende situationer i første halvleg. Sådan er fodbold, og måske er det vores vej i næste kamp. Derudover noterer jeg en rigtig stærk kamp fra Max Ejdum, og at vi til dagens kamp fik fem U17-drenge i spil til en U19-kamp i højt tempo, sagde U19-assistenttræner, Andreas Bech, efter kampen.

OB’s holdopstilling: 

Magnus Nielsen – Marcus McCoy, Julius Berthel Askou, Law Tam Khuu, Samuel Juel, Jakob Jessen (Magnus Andersen, 68.), Max Ejdum, Gustav Vinter (Mikkel Øberg, 46.), Markus Jensen, Nikolaj Juul-Sandberg (Max Andersen, 68.), Théo Hansen (Mikkel Søfeldt Nielsen, 68.)

Bænken: 

Sebastian Dalby Wille, Max Andersen, Mikkel Øberg, Magnus Andersen, Simon Jørgensen, Mikkel Søfeldt Nielsen