IMG_4616

27.03.2023 13:42

Landsholdspausen gav anledning for U19-drengene til at samles om det sociale med gokart, brunch og lokalopgør i Dalum.

Selvom landsholdspausen giver muligheden for at slappe af, så valgte U19-drengene alligevel at samles i weekenden, og for at få fodbolden lidt på afstand for en stund, tog drengene en tur ud forbi Odense Gokart Hal, hvor farten skulle testes på en lidt anden måde. 

- Det er vigtigt for os, at spillerne også trives godt sammen udenfor banen møder hinanden i andre sammenhænge end på fodboldbanen, og vi synes, at landsholdspausen var en god anledning til det, siger cheftræner, Ivan Poulsen. 

Arrangementet startede tidligt lørdag morgen, hvor truppen mødtes i Odense Gokart Hal, og her kørte spillerne om at blive den hurtigste spiller udenfor banen. Det blev Markus Jensen, der kunne løbe med titlen, mens Elias Hansborg-Sørensen og Tobias Augustinus-Jensen, der var besøg fra sin nye klub i Utrecht, kunne stille sig på podiets to andre pladser. 

Herefter tog de videre til Olivias Brasserie, hvor de nød en god brunch, inden turen gik videre ud til Dalum IF, hvor de skulle overvære lokalopgøret i 3. Division mod Næsby Boldklub.