_MG_9136

15.05.2023 08:36

Vores U19-hold leverer en imponerende comeback-sejr mod FC Nordsjælland, hvor, Gustav Vinter, Jakob Jessen og Markus Jensen afgør en intens kamp.

U19-Ligaen, Runde 25.
Søndag den 14. maj kl. 13.00, Right to Dream Park

FC Nordsjælland – OB 2-3 (1-1)
1-0: Conrad Harder (13.)
1-1: Gustav Vinter (35.)
2-1: Conrad Hard (48.)
2-2: Jakob Jessen (58.)
2-3: Markus Jessen (62.)

Advarsler:
FC Nordsjælland: Peter Kaiser (61.), Mickael Dosso (72.)
OB:
 Mikkel Søfeldt Nielsen (93.), Simon Jørgensen (96.)

Kampens dommer:
Mikkel Jensen

Kampens forløb:
Vores U19-hold stod over for en udfordrende kamp mod FC Nordsjælland på en varm eftermiddag på kunstbanen i Nordsjælland. Holdet kom motiveret til Farum efter sejrene fra U17 og U15-holdene dagen før og havde brug for en sejr for at følge trop.

Kampen startede med et fint tempo, hvor vi viste initiativ og skabte flere afslutninger. Desværre manglede vi kvaliteten i afslutningerne, og det var i stedet FC Nordsjælland, der tog føringen. Efter et velplaceret indlæg blev bolden trillet ind over målstregen, og hjemmeholdet gik foran 1-0. Det var en ærgerlig situation for os, der ellers var kommet godt fra start.

Trods modgangen formåede vi at komme tilbage inden pausen. Jakob Jessen udviste stor kampgejst og aggressivitet, da han pressede bolden fra Nordsjælland i deres opbygning. Bolden fandt herefter vej til Gustav Vinter, der bevarede koldblodigheden i den varme kamp og sendte bolden i nettet. Udligningen kom på et vigtigt tidspunkt, og holdene gik til pause med stillingen 1-1.

Anden halvleg startede med intensitet fra begge hold. FC Nordsjælland formåede hurtigt at komme på 2-1, men vi gav ikke op. Vi viste stærk karakter og kæmpede os tilbage i kampen. Jakob Jessen viste sin målfarlighed og sendte bolden i nettet med et præcist langskud, hvilket udlignede til 2-2. Kort tid efter kom der endnu en scoring fra os, da Markus Jensen udnyttede et direkte frispark og bragte os i front med 3-2.

FC Nordsjælland forsøgte at svare igen og havde en farlig hovedstødschance, der ramte stolpen, men vi holdt stand og forsvarede vores føring med en solid defensiv indsats. Dommeren tilføjede næsten 10 minutters tillægstid, men vi formåede at holde fast i sejren.

Kommentater fra U19-assistenttræner, Andreas Bech:
Vi er meget tilfredse med vores præstation i dag! Vi er aggressive på de rigtige tidspunkter i kampen, hvilket også gav en scoring. Men vi tillod også FC Nordsjælland mange pasninger i deres egen bagkæde, da vi derfra havde flot styr på dem defensivt. Jeg mener, vi spillede klogt, modent og kynisk de rigtige tidspunkter. Vi viser stærk moral ved at komme tilbage to gange. Alt i alt synes jeg, vi får som fortjent i dag. 

OB’s startopstilling:
Sebastian Dalby Wille – Marcus McCoy, Julius Berthel Askou Harvey, Samuel Walseth Juel, Law Salomonsen Tam Khuu – Jakob Jessen (Max Albæk Andersen, 82.), Max Ejdum – Markus Jensen (Mikkel Søfeldt Nielsen, 90.), Nikolaj Juul-Sandberg (Oscar Brodersen, 82.), Gustav Vinter (Simon Jørgensen, 70.) – Charly Nouck Horneman (Noah Hovgaard Lassen, 90.)

Bænken:
Noah Hovgaard Lassen, Janus Land, Simon Jørgensen, Mikkel Søfeldt Nielsen, Oscar Brodersen, Max Albæk Andersen.

Næste kamp:
Søndag den 20. maj kl. 12.30 mod Fc Midtjylland, Ådalen