IMG_3257

08.05.2022 09:23

U19-drengene hentede gæsternes føring og spillede 1-1 mod F.C. København.

U19-ligaen 
Lørdag d. 7. maj, kl. 12.30, Ådalen 

OB – FCK 1-1 (0-0)
0-1 Orri Oskarsson (53.)
1-1 Tobias Augustinus-Jensen (76.)

Gule kort:
OB: Oliver Jakob Hansen, Tobias Augustinus-Jensen, Mads Stistrup Pedersen, Jonathan Foss
F.C. København


Kampens forløb:
 

Lørdag eftermiddag skulle U19-drengene møde ligaens førerhold fra F.C. København, hvor vi skulle forsøge at holde trit i kampen om medaljer.

Det var gæsterne, der dominerede kampen i den første halve time af kampen, men en god defensiv holdt modstanderne fra at komme på tavlen, mens vi selv kunne true på omstillingerne.

Vi fik desværre en dårlig start på anden halvleg, da gæsterne fik tilkendt et straffespark, som Orri Oskarsson sikkert eksekverede.

Gæsterne sad efterfølgende på spillet, men alligevel var det Tobias Augustinus-Jensen, der udlignede med et flot langskud i det lange hjørne.

Dermed var der balance i regnskabet, og de sidste 10 minutter blev der presset på fra begge hold. Gæsterne var tættest på, da et farligt indlæg blev lagt ind mod bagerste stolpe og mødt af en blød inderside, men heldigvis ramte bolden stolpen, og dermed endte kampen 1-1.

Kommentar fra cheftræner Ivan Poulsen:

- Der er ingen tvivl om, at vi er oppe imod et rigtig godt hold, hvilket blot understreges af, at de var blevet danske mestre, hvis de havde vundet i dag. Når vi vidste det, vidste vi også, at det ville være en svær kamp.

- Jeg synes vores drenge håndterede det godt og arbejdede godt sammen. Vi kom frem til mange store muligheder, så på den måde var kampen meget lige. Vi manglede lige de sidste marginaler for at score det afgørende mål, så det blev en lige kamp, hvor drengene leverede en stærk holdindsats og gjorde et flot comeback.

OB: Magnus Warsøe Nielsen, Jakob Okkels Larsen, Jonathan Foss, Oliver Jakob Hansen, Mathias Brems (Aske Emil Berg Adelgaard, 46.), Magnus Saaby (Jakob Jessen, 54.), Max Isaac Ejdum (Mads Stistrup Petersen, 85.), Tobias Augustinus-Jensen, Charly Nouck Horneman (Noah Engel Christensen, 74.), Gustav Vinter (Oliver Roche, 85.), Luca Kjerrumgaard

Bænken: Marcus Rye Alstrup, Jakob Jessen, Aske Emil Berg Adelgaard, Oliver Roche, Noah Engell Christensen, Mads Stistrup Petersen

Næste kamp: 

Lørdag d. 14. maj kl. 12.30, Silkeborg - OB, JYSK Park