IMG_7111

11.05.2021 22:36

U19-drengene havde kontrol over kampen fra start til slut, da de tirsdag aften vandt med 2-0 over SønderjyskE hjemme i Ådalen

U19-Ligaen
Tirsdag d. 11. maj kl. 18.00, Ådalen
OB – SønderjyskE 2-0 (0-0)
1-0 Anton Stage
2-0 Simon Skøtt

Kampens forløb:
U19-drengene spillede tirsdag aften hjemmekamp mod SønderjyskE i U19-Ligaen. Striberne er med i den øverste halvdel af tabellen, mens gæsterne fra Haderslev indtager sidstepladsen i tabellen. Det var da også Striberne, der satte sig på begivenhederne fra første fløjt mod en flok defensivt indstillede gæster.

SønderjyskE stod dybt, og det gjorde det godt. Derfor var der særdeles begrænset, hvad Striberne skabte i første halvleg, og det var primært på indlæg, OB blev farlige. Der var de i flere omgang tæt på, men det var alligevel gæsterne, der kom frem til den største chance i første halvleg.

Det gjorde de i sidste minut, da de på en omstilling kom igennem til en fri afslutning, men en stærk redning fra Marcus Alstrup sørgede for, at Stribene kunne gå til pause med 0-0 på tavlen efter 45 minutter, hvor OB havde domineret massivt og skabt mange muligheder, men få chancer.

I anden halvleg var kampbilledet det samme fra start af. SønderjyskE stod dybt, mens Striberne pressede på for føringsmålet. Præcis som i første halvleg var den primære ingrediens i OB-spiller et højt pres, en erobring og efterfølgende et angreb over kanterne.

58 minutter inde i opgøret var det så også lige præcis qua denne recept, at OB bragte sig på sejrskurs. Mathias Brems stormede frem på venstrekanten, og godt ti meter fra mållinjen smed han bolden ind i feltet, hvor Anton Stage steg til vejrs og headede bolden i kassen til en velfortjent OB-føring.

Tobias Augustinus-Jensen har været sprudlende for U17-drengene i dette forår. I dag var han på bænken for U19-drengene, og efter en times spil kom han på banen. Han skulle ikke engang bruge ti minutter på banen, inden han havde lagt op til 2-0-målet. Efter et godt OB-angreb var det ham, der kom blæsende på ydersiden, hvorefter han smed et fladt indlæg ind i boksen, som ligeledes indskiftede Simon Skøtt sparkede i nettet til 2-0.

Foruden Tobias Augustinus-Jensen var også Marcus Alstrup, Max Ejdum, Gustav Vinter og Magnus Nielsen fra U17-mandskabet med i truppen, hvor alle på nær sidstnævnte spillede en rolle i kampen.

Efter scoringen fortsatte Striberne med at kontrollere, og det var nærmere 3-0, end det var på 2-1. Det blev dog ved de 2-1, og dermed sikrede Striberne sig en fortjent sejr efter en kontrollerende kamp mod en defensivt indstillet modstander.

Kommentar fra Kim Engstrøm:
Det er rigtig dejligt at vinde igen. Man kan vinde fodboldkampe på mange måder, og alle sejre er selvfølgelig skønne, men i dag vinder vi på en god måde. Jeg er rigtig tilfreds med vores præstation. Vi er gode i alle 90 minutter, og vi løser kampen rigtig fint.

Vi havde styr på SønderjyskE fra start til slut, og vi bevarede en god tålmodighed, selvom de er svære at lirke op. Vi scorer to fine mål, der begge var med udgangspunkt i den måde, vi gerne ville gribe kampen an på, så det er dejligt at sikre sig tre point i en kamp, hvor vi det også var os, der skabte kampen.

OB:
Marcus Alstrup – Mads Stistrup, Christian Vestergaard (Magnus Saaby, 78.), Jonathan Khemdee (Oliver Hansen, 71.), Mathias Brems – Tarik Ibrahimagic, Max Ejdum – Anton Stage (Simon Skøtt, 60.), Gustav Vinter (Tobias Augustinus-Jensen, 60.), Jakob Breum (Noah Christensen, 78.) – Luca Kjerrumgaard
Bænken: Magnus Nielsen, Magnus Saaby, Oliver Hansen, Simon Skøtt, Noah Christensen, Tobias Augustinus-Jensen

Næste kamp:
Lørdag d. 15. maj kl. 15.15, FC Nordsjælland – OB, Right to Dream Park