_MG_9375

01.05.2023 07:16

En målrig første halvleg blev afgørende, da vi lørdag besejrede Lyngby Boldklub med 3-1 i U19-Ligaen.

U19-ligaen 
Lørdag den 29. april 2023, kl. 13.00, Lyngby Stadion.  
 
Lyngby Boldklub - OB 1-3 (1-3)
0-1 Markus Jensen (16.)
0-2 Jakob Jessen (32.)
1-2 Emile Kwimbia Chambo (45.)
1-3 Markus Jensen

Advarsler:
Lyngby Boldklub: Carl-Emil Husmer (12.), Marius Jacobsen (62.), William Oliver Rohmann Steindorsson, 72.)

Odense Boldklub: Theo Hansen (79.), Max Ejdum (93.)

Kampens forløb:

Weekendens stribede U19-kamp blev spillet på Lyngby Stadion, og her kunne man se, hjemmeholdet tage styringen fra kampen start. Lyngbyerne blev dog ikke rigtigt farlige, og derefter åd odenseanerne sig ind på dem.

Vi pressede højt og var rigtig gode til at fastholde både bolden og spillet højt oppe på hjemmeholdets banehalvdel. Dette gav også pote, da et højt pres blev belønnet med en erobring af Theo Hansen. Han spillede bolden til Mikkel Øberg, som med hælen flot spillede den videre til Markus Jensen. Han kunne med et følt og hårdt spark uden for feltet bringe os foran med 1-0.

Senere blev føringen også fordoblet på et flot langskud, og denne gang var det Jakob Jessen, der sparkede bolden i kassen. Scoringen chokerede tilsyneladende stadionbanen, da vandingsanlægget kort efter startede, hvilket resulterende i næsten 10 minutters pause. 

Hjemmeholdet havde tilsyneladende udnyttet pausen bedst, for selvom de havde været sjældne gæster på vores banehalvdel, så formåede de at bringe spændingen tilbage i kampen med en reducering.

Vi svarede dog hurtigt igen, da Charly Nouck sprintede fra hjemmeholdets forsvar og blev nedlagt i feltet. Dommeren pegede på straffesparkspletten, og herfra var Markus Jensen iskold, da han scorede til 3-1.

I anden halvleg var det Lyngby, som var mest på bolden, mens vi arbejdede hårdt og koncentreret i forsvaret. Law Tham Kuu reddede flot en bold på stregen, mens Gustav Vinter var tæt på en scoring, men bolden passerede ikke stregen i anden halvleg, så kampen endte 3-1 til OB.

Kommentar fra U19-assistenttræner, Andreas Bech:  

Det var en superflot første halvleg både med bolden og med det høje pres, som blev krydret med to flotte scoringer og endnu et sikkert straffespark. Vores udtryk i førstehalvleg samt vores lave fejlprocent med bolden gjorde os gode som hold.

I anden halvleg viser vi, at vi er blevet dygtigere til at forsvare og ikke åbne kampen op. Lyngby har et godt hold og vi holder dem fra mange og store chancer, i de næsten 110 minutter dagens kampe varede. Vi er i en god stime med syv kampe uden nederlag, og det skal fortsætte på lørdag hjemme mod Brøndby IF, sagde U19-assistenttræner, Andreas Bech.

OB’s holdopstilling: 
Magnus Nielsen – Marcus McCoy, Max Ejdum, Mikkel Øberg (Gustav Vinter, 77.), Markus Jensen (Max Andersen, 90.), Theo Hansen (Simon Jørgensen, 90.), Charly Nouck, Jakob Jessen (Valdemar Grymer, 77.), Law Tam Khuu, Samuel Juel (Sebastian Zografos, 64.)

Bænken: 
Sebastian Dalby Wille, Max Andersen, Gustav Vinter, Simon Jørgensen, Sebastian Zografos, Valdemar Grymer.

Næste kamp: OB – Brøndby IF, lørdag den 6. maj kl. 12:30, Ådalen