sjeob kamp

04.07.2020 15:48

En regnvejrs-lørdag i Haderslev bød på en jævnbyrdig kamp mellem SønderjyskE og OB. Det endte i et resultat, der sikrede os deltagelse i kampen om Europa-pladserne.

3F Superligaen, 31. runde, gruppespillet
Lørdag d. 4. Juli, kl. 18.00, Sydbank Park
SønderjyskE - OB 1-1 (0-0)
1-0 Alexander Bah (77.)
1-1 Mikkel Hyllegaard (80.)
 
Tilskuertal: 1500

Dommer: Jakob Sundberg

Advarsler:
OB: 
17. Jens Jakob Thomasen
34. Ryan Johnson Laursen
36. Issam Jebali
70. Marco Lund
87. Mads Frøkjær-Jensen

SønderjyskE: 
57. Victor Ekani
70. Alexander Bah
80. Eggert Jonsson

Kampens forløb

Regnen rislede ned i Haderslev lørdag aften, da OB tørnede sammen med de nyligt kronede pokalmestre fra SønderjyskE på Sydbank Park. Vejret kom også til at sætte sit præg på starten af kampen, hvor begge hold prøvede at få deres spil op at køre på trods af den våde bane. 

Efter 16 minutters spil falder den hidtil største chance til hjemmeholdet. Johan Absalonsen blev spillet fri på venstre kant, hvor han fra en spids vinkel skød fladt, hårdt og kort forbi målet. Chancen kom på et kontraangreb efter en længere periode med OB-dominans. 

Efter 30 minutter så kampen mere jævnbyrdig ud. Hjemmeholdet kom mere frem, men uden at skabe det store, mens OB ofte manglede den sidste aflevering eller to. Meget af det stribede angreb opstod i venstre side gennem Oliver Lund og Mads Frøkjær.

Anden halvleg startede, som første halvleg slap. Det gik meget frem og tilbage med et lille plus i stribet favør. Et plus, der blev større, som tiden gik. Meget af første halvleg foregik på SønderjyskEs banehalvdel, hvor vi prøvede at lirke deres forsvar op.

Efter 76 minutter var det dog hjemmeholdet, der fik bolden i kassen. Alexander Bah modtog en bold i straffesparksfeltet. Hans første forsøg blev reddet af Oliver Christensen, men desværre røg den tilbage til ham, og han kunne brinbe sit hold foran. 

Vi lod os ikke slå ud og fortsatte vores gode takter. Lynhurtige Mikkel Hyllegaard gik i et stærkt dybdeløb, hvor han kom ind fra højre side. Han afsluttede fladt mod venstre. Sebastian Mielitz fik hånden på, men kunne ikke holde bolden fra målet, og vores unge angriber scorede dermed sit første Superliga-mål. 

Der kom ikke mange flere chancer. Det hele endte 1-1 i Haderslev, og det betød at vores førsteplads i gruppen blev fuldstændig cementeret og fastlagt, og SønderjyskE forblev i Superligaen. 

SønderjyskE
Sebastian Mielitz - Eggert Jonsson, Pierre Kanstrup, Stefan Gartenmann - Alexander Bax, Mads Hansen, Victor Ekani (67. Emil Frederiksen), Rasmus Vinderslev, Johan Absalonsen - Anders K. Jacobsen (76. Peter Christiansen), Christian Jakobsen (76. Artem Dovbyk)
 
Bænken:
Nikola Mirkovic, Peter Christiansen, Emil Frederiksen, Patrick Banggaard, Artem Dovbyk, Rilwan Hassan, Mads Albæk

OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen (72. Robin Østrøm), Jeppe Tverskov, Marco Lund, Oliver Lund (58. Mathias Brems) - Moses Opondo (58. Anders Kylnge), Jens Jakob Thomasen (46. Janus Drachmann), Troels Kløve, Mads Frøkjær-Jensen - Issam Jebali (46. Mikkel Hyllegaard), Sander Svendsen 

Bænken: 
Sayouba Mandé, Janus Drachmann, Daniel Obbekjær, Mikkel Hyllegaard, Robin Østrøm, Anders Klynge, Mathias Brems

Næste kamp: 
Onsdag d. 8. Juli, kl. 20.00, OB - Silkeborg IF, Nature Energy Park