_DSC6843

03.05.2021 15:13

Der er fuld fart på billetsalget til fredagens hjemmekamp mod AaB, og der er netop blevet udsolgt på Barfoed Group Tribunen.

Fredag klokken 19.00 møder vi AaB hjemme på Nature Energy Park, og vi glæder os gevaldigt til igen at spille foran vores fans. Sidst vi spillede på hjemmebane, hjalp opbakningen fra fansene os på vej mod de tre point, og med god opbakning på fredag kan vi igen gøre det sammen.

På Barfoed Group Tribunen er den sidste billet netop solgt, så tribunen er fuldstændig udsolgt! Selvom den er udsolgt, kan du stadigvæk nå at sikre dig billet til fredagens kamp.

Der er stadig billetter til salg på 3F Tribunen, mens der også er ganske få billetter tilbage på Richard Møller Nielsen Tribunen.

Du kan købe din billet til kampen her, og der er forsalgsrabat på 40 kroner pr. billet indtil torsdag klokken 19.00.

Her kan du læse alle relevante informationer omkring coronapas, mundbind, fanshop, udebanefans osv.