WhatsApp Image 2022-11-23 at 17.05.41 (1)

23.11.2022 16:15

En lang række ungdomsspillere fik i dagens anden træningskamp mulighed for at vise sig frem blandt superligaspillere, da vi spillede 1-1 på Right to Dream Park.

Træningskamp
Onsdag den 23. november kl. 15:15, Right to Dream Park

FC Nordsjælland - OB
0-1 Franco Tongya (19.)
1-1 (59.)


Advarsler:
OB: Magnus Andersen (87.)

Kampens forløb:
Efter en stribet sejr i dagens første træningskamp mellem FC Nordsjælland og OB, var det nogle revanchelystne nordsjællændere, der gik på banen i eftermiddagens anden kamp. Det kunne også mærkes på banen, hvor hjemmeholdet hurtigt truede med en afslutning udefra, men Sebastian Wille i målet reddede flot afslutningen.

Vi fik dog først bolden i målet, efter Agon Mucolli havde drevet den frem på en omstilling. I sidste øjeblik prikkede han kuglen til venstre, hvor Franco Tongya stod klar, og den unge italiener scorede sikkert.

Senere var Jakob Jessen også tæt på at få nettet til at blafre, efter Franco Tongya var kommet igennem i venstre side. Tongya sendte bolden skråt tilbage i banen til Jakob Jessen, der afsluttede første gang, men målmanden reddede flot.

Kort før pause driblede en nordsjællænder en imponerende tur gennem det stribede forsvar, indtil han væltede i feltet, og dommeren pegede på straffesparkspletten. Sebastian Wille reddede dog på flotteste vis straffesparket, så vi kunne gå til pause foran med en enkelt.

I anden halvleg lykkedes det for FC Nordsjælland at udligne, da bolden efter et hjørnespark passerede gennem feltet til en nordsjællænder, som sendte bolden retur til sparkeren, der var sneget tilbage i feltet og udlignede til 1-1.

Vi svarede dog hurtigt igen, da prøvespilleren, Mohamed Djan Fofana, kom igennem i venstre side og sendte bolden tilbage i banen til Nikolaj Juul-Sandberg, som dog måtte se sin afslutning afvist af stolpen.

I kampens sidste minutter fik hjemmeholdet en gylden mulighed for at bringe sig foran, da en nordsjællænder erobrede bolden foran målet, men Janus Land reddede flot afslutningen, så spillerne gik fra banen med slutresultatet 1-1.

OB’s startopstilling:
Sebastian Wille (Janus Land, 46.) – Marcus McCoy, Tobias Slotsager, Omar Jebali (Oliver Hansen, 46.), Law Tam Khuu (Nicolaj Juul-Sandberg, 46.)– Max Ejdum, Jakob Jessen (Albert Kotsis, 46.) - Mohamed Djan Fofana (Magnus Andersen, 63.), Agon Mucolli (Gustav Vinter, 46.), Franco Tongya (Valdemar Grymer, 46.) – Mohamed Kante (Mikkel Øberg, 46.)

Næste kamp:
Torsdag den 1. december kl. 13:00 mod Lyngby Boldklub, Lundtofte BK (Ravnholmvej 11, 2800 Kongens Lyngby)