Velspillende OB-hold punkterer Lyngby til sidst
3F Superliga

Velspillende OB-hold punkterer Lyngby til sidst

29 jun 2020

OB fik besøg af Lyngby BK på en mandag aften. Et velspillende stribet hold endte med at sejre sikkert og sikre overlevelse i Superligaen.

3F Superligaen, 30. runde, gruppespillet
Mandag d. 29. juni, kl. 19.00, Nature Energy Park 
OB – Lyngby BK 3-1 (0-1)
0-1 Kasper Enghardt (36.)
1-1 Sander Svendsen (59.)
2-1 Mads Frøkjær-Jensen (84.)
3-1 Issam Jebali (90.)

Tilskuertal: 300

Dommer: Sandi Putros

Advarsler  

OB: 
20. Moses Opondo
89. Troels Kløve

Lyngby BK:  
15. Frederik Gytkjær
26. Pascal Gregor
45. Rezan Corlu

Udvisninger 
OB: 
Lyngby BK:  
58. Kevin Tshiembe

Kampens forløb: 

En lidt grå aften kunne hurtigt have blevet lysere efter fire minutters spil, da Frøkjær modtog bolden på kanten af feltet og trykkede af. Skæbnen ville den dog noget andet, og bolden røg i favnen på Thomas Mikkelsen i Lyngby-målet. 

Efter 18 minutter var vi tæt på igen. Jens Jakob Thomasen spillede lidt bandespil med Sander Svendsen på kanten af feltet. JJ fik fyret af, men læderet listede sig tæt forbi mål.

Efter 22 minutter var det Lyngby BKs tur til at skyde på mål. Rezan Corlu kom fri i højre side, trak ind i banen og krøllede en komet kort forbi Oliver Christensens højre stolpe.

Efter 29 minutter gik Mads Frøkjær på et vildt ridt gennem midten af banen. Han nåede helt til Lyngbys fordør og afsluttede fladt på Mikkelsens højre stolpe. Det var kampens hidtil største chance.

Det spidsede til efter dette. Små tre minutter efter fik OB et hjørnespark i venstre side. Bolden landede foran Marco Lund ved bagerste stolpe, som desværre ikke kunne få træf på bolden. Kort efter fik Moses Opondo også afsluttet fra højre side, men Mikkelsen stod klar i målet.

Efter 35 minutter var det dog gæsterne, der bragte sig foran. Kasper Enghardt modtog en bold på kanten af feltet, afsluttede og gik rettet sit skud af, så den sejlede Lyngby foran.

Vi var tæt på at gå til pause med et bedre resultat. En frisparkskombination, hvor bolden blev lagt af til JJ, var tæt på at ende i et mål. JJ sparkede hårdt, men desværre kort forbi mål. 

OB kom ind med stor tænding til anden halvleg og startede med et par halve chancer. Vi sad solidt på spillet de første 10 minutter. Og efter 57 minutter gav det pote. Max Fenger blev væltet i feltet af Daniel Tshiembe, som også blev udvist af kampens dommer. 

Sander Svendsen eksekverede, selvom Thomas Mikkelsen hoppede til den rigtige side. Kampen blev dermed vendt på hovedet, og OB-dominansen blev kun større herefter. 

Vi pressede på, og der stod OB på alt efter udvisningen. Det ene angreb efter det andet bød på mulighed, der desværre ikke endte i mål. Men det kunne Mads Frøkjær ikke have. Efter 83 minutter kom han hoppende ind i en bold. Han stillede sigtekornet og placerede den stille og roligt til højre for Thomas Mikkelsen.

Max Fenger var igen igen igen tæt på at score sit første Superliga-mål. Denne gang var det stolpen, der stod i vejen for ham. Ellers et godt hovedstød den unge angriber fik dirrigeret afsted. 

Efter 93 minutter cementerede Issam Jebali vores sejr. Thomas Mikkelsen gik med op på efter Lyngby-hjørnespark. Den hurtige tunesier drønede afsted og afsluttede fra midten. Den røg sikkert i mål, og OB-sejren var hermed komplet! 

OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Jeppe Tverskov (90. Janus Drachmann), Marco Lund, Jørgen Skjelvik (77. Jacob Barrett Laursen) - Moses Opondo (46. Anders Klynge), Troels Kløve (90. Daniel Obbekjær), Jens Jakob Thomasen, Mads Frøkjær-Jensen - Sander Svendsen (86. Issam Jebali), Max Fenger


Bænken: 
Sayouba Mandé, Issam Jebali, Janus Drachmann, Jacob Barrett Laursen, Daniel Obbekjær, Mikkel Hyllegaard, Anders Klynge

Lyngby BK:
Thomas Mikkelsen - Kevin Tshiembe, Pascal Gregor, Frederik Winther - Kasper Mølgaard, Rezan Corlu (63. Marcel Rømer), Kasper Enghardt (78. Lasse Nielsen), Mathias Hebo Rasmussen (78. Martin Ørnskov), Patrick da Silva - Magnus Warming (55. Gustav Marcussen), Frederik Gytkjær (55. Magnus Westergaard)
 
Bænken:
Ertugrul Teksen, Lasse Nielsen, Martin Ørnskov, Gustav Marcussen, Magnus Westergaard, Marcel Rømer

Næste kamp: 
Lørdag d. 4. august, kl. 18.00, SønderjyskE – OB, Sydbank Park

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik