kampreferat v4

05.05.2022 19:30

Torsdag aften kunne vi spille os i finalen i Sydbank Pokalen, og med tre scoringer i første halvleg sikrede vi en samlet sejr på 5-1, så vi den 26. maj skal spille pokalfinale i Brøndby mod FC Midtjylland.

Sydbank Pokalen
Torsdag d. 5. maj kl. 18.00, Nature Energy Park
OB – SønderjyskE 3-0 (3-0)
1-0 Issam Jebali (2.)
2-0 Emmanuel Sabbi (22.)
3-0 Mads Frøkjær-Jensen (45.)

Gule kort:

OB:

Sønderjyske:

Tilskuertal: 12295

Kampens dommer: Morten Krogh

Kampens forløb:
Torsdag aften skulle OB foran mere end 12.000 fremmødte fans forsøge at spille sig i den første pokalfinale i 15 år. De skulle mindst have en uafgjort, da de havde vundet 2-1 i det første opgør.

OB havde dog ikke planer om at fedte sig igennem til finalen, da de fra starten fik angrebet aggressivt ned mod SønderjyskEs mål. Det kom der en drømmestart ud af, idet Issam Jebali indenfor kampens første to minutter sikrede de blå-hvide stribede føringen. Vores tunesiske angriber scorede direkte på et frispark fra kanten af feltet i højre side, som snød Nicolai Flø i målet, og gik ind ved det korte hjørne.

Fem minutter efter var Sønderjyderne tæt på at udligne, da Emil Frederiksen fik spillet sig helt fri inde i feltet, men en fodparade fra Hans Christian Bernat gjorde, at vi beholdt føringen. Her burde gæsterne nok have scoret for at få stabiliseret kampen. I stedet blev det Emmanuel Sabbi, som efter 22 minutter fik udbygget scoringen, og gjort det samlede resultat til 4-1.

Angrebet op til målet kom i stand da Sander Svendsen bremsede et SønderjyskE-angreb midt på banen, og fik den spillet frem til Mads Frøkjær-Jensen. Han drev bolden ned mod gæsternes mål inden, at han afleverede bolden til en fri Sabbi, som præcist skød kuglen fladt over i det lange hjørne.

Manden bag oplæggeren til 2-0 fik lige inden pausen lov til at være målscoren til 3-0. Her havnede en assist af Sander Svendsen lige i fødderne på en fri Mads Frøkjær-Jensen, der derefter køligt kunne lægge bolden ind uden for målmandens rækkevidde.

Anden halvleg startede mere langsomt end den første. Og selvom Ivančevič måtte cleare Tchambas hovedstødsforsøg på stregen, var hjemmeholdet i kontrol, og fik ikke lukket SønderjyskE ind i kampen. Dog havde det langsomme tempo ikke lullet de fremmødte fans på Richard Møller Nielsen tribunen i søvn, da de hele kampen igennem ufortrødent havde været med til at skabe en god stemning og en intim atmosfære.

På trods af at det var en chanceløs anden halvleg, så var stemningen konsekvent i top, og ved slutfløjt blev pokaldrømmene en realitet, da OB for første gang i 15 år fik spillet sig i en pokalfinale. Det blev i den grad også fejret af fansene, som efter kampen fortsatte med sang og hyldest til spillerne, hvilket fik dem op af omklædningsrummet for at fejre sejren med fansene.

OB: Hans Christian Bernat, Nicholas Mickelson, Kasper Larsen, Mihajlo Ivancevic, Jørgen Skjelvik, Jeppe Tverskov (Ayo Simon Okosun, 77.), Jens Jakob Thomasen, Emmanuel Sabbi (Jakob Breum, 84.), Mads Frøkjær-Jensen (Max Fenger, 69.), Sander Svendsen (Joel King, 69.), Issam Jebali (Baskhim Kadrii, 77.)

Bænken: Sayouba Mandé, Robin Østrøm, Joel King, Ayo Simon Okosun, Jakob Breum, Baskhim Kadrii, Max Fenger

SønderjyskE: Nicolai Flø, Maxime Soulas, Stefan Gartenmann, Duplexe Tchamba, Rasmus Vinderslev, Emil Kornvig, Nikolaj Thomsen (Mads Albæk, 65.), Marc Dal Hende (Rilwan Hassan, 65.), Emil Frederiksen (Robin Schouten, 84.), Peter Christiansen (Faris Moumbagna, 84.), José Gallegos (Atli Barkarson, 65.)

Bænken: Lawrence Thomas, Bubacarr Sanneh, Robin Schouten, Alti Barkarson, Mads Albæk, Faris Moumbagna, Rilwan Hassan

Næste kamp:
Søndag d. 8. maj kl.14.00, FC Nordsjælland - OB, Farum Park