OBSJE

18.06.2020 12:24

I aften spiller OB den anden kamp i slutspillet, og vi har brug for støtten hele byen rundt.

Kl. 18 fløjtes der op til vores anden kamp i slutspillet, når SønderjyskE kommer forbi Nature Energy Park.

Efter det triste nederlag til Silkeborg IF skal vi rejse os igen, og spillere, træner og sportschef har alle rettet fokus mod denne kamp, så vi hurtigt kan komme videre.

Vi skal huske på, at vi stadig ligger nummer et i Pulje 2 og dermed selv kan afgøre vores skæbne.

Vi har dog brug for al den støtte, vi kan få, så vi opfordrer jer til igen at vise jeres kærlighed til klubben ved at hænge bannere, flag og halstørklæder ud af vinduet.

På den måde kan byen gøres så stribet som muligt, inden vi løber på banen kl. 18 på Nature Energy Park.

Til kampen har vi fået lov til at få fans på stadion i begrænset omfang. Vores sponsorer har brugt muligheden for at netværke over hele byen i dag, og det har givet ekstra fans på stadion, hvilket vi er meget glade for.

Hvis nogen af de heldige fans i aften har haft købt virtuelle billetter til vores kamp mod Esbjerg, så kan disse bruges i aften til pølser, øl og sodavand.

Vi glæder os til at se jer i aften, og vi vil blive endnu gladere, hvis I vil vise jeres støtte med at gøre byen stribet!