06.02.2021 14:09

Søndag klokken 14.00 gælder det FC Nordsjælland, og spørger man Mikkel Hyllegaard om, hvad der står på menuen, så er det uden tvivl revanche.

Vi fik desværre ikke den ønskede start på 2021, og det gør søndagens kamp mod FC Nordsjælland endnu vigtigere. Vi er placeret side om side med nordsjællænderne i tabellen, og Mikkel Hyllegaard er ikke i tvivl om, at vi har, hvad der skal til for at kunne tage alle tre point med hjem til Odense og dermed få revanche for onsdagens kamp.

Kampen mellem OB og FC Nordsjælland spilles søndag den 7. februar klokken 14.00. Den sendes på TV3 Sport, som sender optakt fra klokken 13.30. Derudover kan kampen følges i LIGA på P3 eller på vores LIVE-Twitter.