- Vi ønsker at stå sammen med klubben, holdet og sponsorerne
Business

- Vi ønsker at stå sammen med klubben, holdet og sponsorerne

06 apr 2020

Verdenssituationen er en anden, end den var for få uger siden, men tandhjulene drejer stadig, og hos IndkøbsMægleren, er der fortsat godt gang i forretningen.

COVID-19 påvirker hele samfundet, og da det ikke er muligt at spille superligafodbold for tiden, forsøger vi i stedet at aktivere klubbens sponsornetværk, så vi i fællesskab kan komme igennem denne svære tid.

IndkøbsMægleren er en del af vores sponsornetværk, hvor de benchmarker markedets priser op mod hinanden som en ekstern indkøbsafdeling for over 300 virksomheder. Her har de dog også måtte ændre i nogle af deres rutiner:

- Vi har som mange andre virksomheder omstruktureret vores arbejdsgange, og derfor arbejder alle mænd og kvinder nu hjemmefra. Heldigvis kan vi stadig holde gang i forretningen med telefonen og digitale løsninger. Normalt holder vi kundemøder ude hos virksomhederne, men i denne tid må vi ty til telefon- og Skypemøder, hvor vi præsenterer vores koncept siger Morten Schiøth Andersen, der er salgschef hos IndkøbsMægleren, inden han tilføjer:

- Møderne med kunder og potentielle kunder er forløbet rigtig fint og tilfredsstillende. Vi har heldigvis et produkt, der kan formidles og skabe resultater uden den personlige kontakt, men vi glæder os naturligvis til at komme ud og møde folk og trykke hænder igen.

Det er derfor også vigtigt for IndkøbsMæglerne at gøre brug af deres sponsorat i OB – både nu og når bolden atter ruller i 3F Superligaen.

- Vi ønsker at stå sammen med klubben, holdet og sponsorerne, for det fortjener klubben. Vi bruger vores sponsorat og erhvervsnetværk i OB til at skabe gode kontakter og relationer til vores medsponsorer. Vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe dem - og herigennem hjælpe klubben til at fastholde sponsoraterne. Vi ved at stabilisering af økonomien fremefter er altafgørende for at fastholde denne kontakt og relation mellem klubben og virksomhederne, siger Morten Schiøth Andersen.

Derfor mener Morten også, at det er vigtigt at tænke kreativt og udnytte tiden til at skabe nye samarbejder og rutiner.

- Jeg mener, at vi i denne tid både professionelt og privat bør tænke kreativt, skabe nye samarbejder og se muligheder i stedet for forhindringer. På den måde kan vi skabe ro i det nuværende kaos og få klaret tankerne, passe godt på sig selv med lange gåture, kigge ind og mærke efter - og sørge kærligt for sine nærmeste. Tiden er til det - og måske er der en mening med, at verden er blevet stillet i denne udfordrende situation, slutter Morten Schiøth Andersen spørgende.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik