DSC00383

09.05.2022 12:36

Er du Stribet i Hjertet, og vil du gøre en forskel for OB Akademi? Så er du lige den, vi søger som holdleder for vores U15-ligahold.

Vi leder efter en stabil og omgængelig holdleder med ordenssans, som kan hjælpe U15-trænerteamet på kampdage.

Holdlederjobbet omfatter blandt andet:

  • at byde velkommen til dommere og modstandere til hjemmekampe.
  • at have overblik og styr på materialer og tøj i forbindelse med kampafviklingen.
  • at kunne give vores U15-ligaspillere et klap på skulderen og en highfive, når det er tiltrængt.

Vi forventer, at du deltager i langt størstedelen af vores turneringskampe. Vi spiller 26 ligakampe på en sæson; halvdelen på hjemmebanen i Ådalen og den anden halvdel på udebane. Vi spiller oftest kamp om lørdagen. Derudover rejser vi flere gange årligt til udlandet. Det er ikke et krav, at du rejser med, men hvis du har mod på at opleve ungdomsfodbold i Europa, er du meget velkommen.  

Udover en masse fede oplevelser med ungdomsfodbold på højeste niveau får du også en tøjpakke og sæsonkort til Nature Energy Park.

Har du har lyst til at gøre en forskel for OB Akademi og få en masse fede timer med vores unge fodboldspillere, så send os en ansøgning, hvis du mener, at du er den rette til jobbet.

Vi glæder vi os til at høre fra dig.

Din ansøgning og dine spørgsmål bedes du rette til Akademichef, Tonny Hermansen, på [email protected]