- Vi tager af sted for at vinde
Akademi

- Vi tager af sted for at vinde

06 jun 2019

U19-holdet drager mod Holland for at spille en stor turnering og går efter den samlede sejr.

Hvis du stiller vækkeuret til klokken meget tidligt, så kan du nå at vinke farvel til vores U19-hold, som kører mod Holland i morgen.

Her skal man spille med i en stor turnering, som har det nederlandske navn Karel Stegemann Toernooi og holdes af klubben VV Ruurlo og har været spillet siden 1985.

Vores U19-hold vandt en stor turnering i Holland sidste år og er derfor inviteret med for første gang. Her står man i gruppespillet overfor hold som De Graafschap, Halmstad BK, SK Slovan Bratislava, VRS Academy og hjemmeholdet fra Ruurlo.

Transitions- og assisterende U19-træner Patrick Harboe siger om turneringen:

- Det er jo for U19-spillere, men vi har en del U17-spillere med, som rykkes op i næste sæson. Dertil kommer også spillere fra førsteholdstruppen som Daniel Obbekjær, Hans Christian Bernat og Jonathan Harboe, så det er en god flok, og det bliver en ret spændende turnering.

- Det er første gang, at de er på tur, så det handler om, at truppen skal rystes sammen. Men når det er sagt, så tager vi af sted for at vinde, og jeg tror, at vi har en ret god chance.

OB´s program:

D. 8. juni:
13.55 Halmstads BK-OB

17.35 OB-SK Slovan Bratislava

D. 9. juni:
11.50 OB-VV Ruurlo

14.35 OB-De Graafschap

16.25 VRS Academy-OB

Den anden gruppe består af AC Horsens, KV Mechelen, Kalmar FF, SK Sigma Olomuc, Sparta Rotterdam og SC Heerenveen. Turneringen starter lørdag og slutter mandag med placeringskampe og finalen.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik