IMG_2018

19.09.2019 18:06

Det bliver på alle måder en vild weekend for Akademiet, når der er SPIN-event, men også hele seks hjemmekampe på plakaten!

Vi glæder os ufatteligt meget til weekenden, når hele Akademiet inviterer til SPIN-Event i hallen fra lørdag klokken 10.00! Her skal der trampes til i pedalerne, så der kan blive samlet penge ind til årgangene, så de kan komme på udlandsture, men også til hele Akademiet, så vi kan få installeret det moderne videosystem Spiideo på alle banerne i Ådalen!

Umiddelbart efter det sidste tråd i hallen fløjtes den første kamp i gang, når U14 tager i mod FCK i den første af fire lørdagskampe klokken 11.30. Vores ubesejrede U19-drenge følger op med en kamp mod Brøndby klokken 12.30, og klokken 15.00 skal både U15 og U17 ligeledes i kamp mod Brøndby IF.

Se weekendens program i Ådalen lige her:

Lørdag 21. september:
10.00: SPIN-Event
11.30: U14 - FCK
12.30: U19 - Brøndby IF
15.00: U17 - Brøndby IF
15.00: U15 - Brøndby IF

Søndag 22. september:
11.30: U13 - Horsens
14.00: U16 - Vejle

Der er selvfølgelig gratis adgang til alle kampene, ligesom pølsevognen naturligvis vil være åben på bane 2, så du kan få dig en pølse eller to til de mange fodboldkampe.

Vi ses i Ådalen til en storslået weekend!