17.01.2023 15:01

Foran klubbens tidligere spillere samt nuværende holdkammerater, stab og administration blev Yankuba Minteh i fredags kåret som Årets Fund i OB.

I sommer skrev Yankuba Minteh kontrakt med OB, og derefter gik der ikke lang tid før, at det fynske fodboldpublikum fik hans navn på tungen. Efter kun to kampe på Akademiet fik førsteholdet brug for ham, og da han debuterede i de sidste minutter af efterårets kamp mod F. C. København, behøvede den lynhurtige kant ikke mange boldberøringer, før han scorede sit første superligamål.

Derfor var han også nomineret til titlen som Årets Fund i OB, da vi fredag holdt den årlige Traditionsfest, hvor klubbens tidligere spillere, nuværende spiller, stab og administration samles i festlige omgivelse og kårer Årets Spiller og Årets Fund, og den unge gambianer er stolt over prisen:

- Jeg er så glad. Det er mine første pris nogensinde, så den betyder meget for mig. Min kontrakt i klubben er min første professionelle kontrakt, at jeg allerede vinder en pris; det betyder rigtig meget for mig, siger Yankuba Minteh.  

- Mine venner og familie så på Instagram, at jeg havde vundet noget, og da jeg så fortalte dem, hvad det var, blev de rigtig glade.

Og den unge komet har også lagt mærke til, hvor hurtigt hans rejse med OB er kommet i gang:

- Mine første seks måneder i klubben har været hårde, men når man arbejder hårdt, så kommer tingene også lettere. Min transition har været hurtig - jeg nåede kun at spille to kampe på Akademiet, inden jeg blev rykket op - men det har været rigtig godt.

Selvom Yankuba har fart på - både på banen og i karrieren - har han en række gode holdkammerater, som kan støtte ham.

- Alt i truppen er bare godt, og de ældre spillere er gode til at hjælpe mig og komme med råd, og det er jeg meget taknemmelig over, siger han afslutningsvis.

Yankuba Minteh ser nu frem mod resten af sæsonen, hvor vigtige point er på spil, når 3F Superligaen sparkes i gang igen søndag den 19. februar, hvor Randers FC besøger Nature Energy Park.