Samhørighed i Odense Boldklub

Vi har som et led i vores udvikling af OB og arbejdet mod en større samhørighed oprettet et fanpanel mellem klub, sponsorer og fans. Det er med henblik på at vise Odenseanerne og Fynboerne, hvor meget de betyder for klubben, og hvor langt vi kan komme sammen.

Tre point i weekenden er vigtige – men der er meget mere end det i at være OB’er i hjertet.

Målet med fanpanelet er, at det skal være et sted hvor engagerede fans kan mødes og udveksle tanker og idéer, om alt fra stadionoplevelsen, kampmarkedsføring, merchandise og fan-events til relationen mellem klub/fans, stemningsskabende aktiviteter og meget andet. Idéerne skal i samarbejde med klubben realiseres - alt sammen for at kunne gøre rammerne omkring fodbolden bedst mulige.

Uden fans – intet OB. Klubben lever af alle de tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger, der følger Striberne på hjemme- og udebane i sol og regn, sejr og nederlag

Panelet er skabt af fans - for fans og er sat sammen af mennesker, der har det til fælles, at de brænder for Striberne, og vil være med til at styrke samarbejdet på tværs af tribunerne, fangrupperingerne og klubben.

Hvad der sker på banen kan vi ikke styre, men vi kan være med til at skabe rammerne omkring oplevelserne uden for banen.

Fans først filosofien

Vi skal være blandt de forreste i feltet indenfor fan-engagement og inklusion. Dette sikres gennem en stærk lokalforankring og tilstedeværelse i byen samt aktivering af fans. 

OB skal udvikles til et inkluderende og mangfoldigt fællesskab med et stærkt bånd mellem klub, spillere og fans, hvor alle bærer et ansvar for fællesskabet, hvilket skal styrke følelsen af; at vi vinder sammen, og vi taber sammen.

Stadionoplevelsen skal tage udgangspunkt i klubbens fans først filosofi og fællesskabet omkring klubben - og som skal have Odense Stadion og OB’s hjemmekampe blandt Odenseanernes og Fynboernes foretrukne – sociale – samlingspunkt for kvalitetstid. Alt dette skal bl.a. sikre et af landets bedste stadionoplevelser.

Gennem lokal forankring og aktivering af fans skal vi være en af spydspidserne inden for fan-engagement og inklusion. Der skal således bygges et naturligt bånd, der binder hele klubben sammen, og hvor alle bærer et ansvar for fællesskabet og klubben

Fankulturen skal være bygget op om et inkluderende og mangfoldigt fællesskab – der respekterer og accepterer forskellighed – mellem klub, spillere og fans. Der skal således bygges et naturligt bånd, hvor alle bærer et ansvar for fællesskabet i klubben, hvilket sikrer, at vi vinder sammen, og vi taber sammen. Derudover vil vi skabe gode forhold for fællesskabet ved øget aktivitet, engagement samt integration af fans i udviklingen af stadionoplevelsen og gennem kommercielle udviklingsprocesser.

Kontakt

Fanpanelet er altid åbent for forslag til hvordan vi kan gøre stadionoplevelsen endnu bedre.

Hvis du har en idé du går og brænder inde med, så skriv til fanpanel@ob.dk – alle Stribede input er velkomne!

Fanpanelets medlemmer

Morten Friis Nielsen
Richard Møller Nielsen Tribunen

Sebastian Hansen
Richard Møller Nielsen Tribunen

Michael S. Hansen
Richard Møller Nielsen Tribunen

Kasper V. Larsen
Richard Møller Nielsen Tribunen

Maja Schjefte
Richard Møller Nielsen Tribunen

Troels Vinding
Barfoed Group Tribunen

Per Haugaard
Barfoed Group Tribunen

Morten Klose
Barfoed Group Tribunen

Mads Væver Andersen
Albani, sponsor

Jacob M. Rasmussen
Sydbank, sponsor

Repræsentanter
De Stribede

Simon Bonnez
Uofficiel fangruppe

Jonas W. Jørgensen
Uofficiel fangruppe

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik